boksehandsker og deres anvendelse ved kamp, sparring og på sandsæk

   boksehandsker.dk

Menu




Boksetræning er en af de mest spartanske former for bokstræning.

En boksers træning afhænger i stort omfang af på hvilket stadie bokseren befinder sig. Er man begynder drejer boksetræningen sig primært om at lære at slå på en sandsæk, double-end-ball o.lign., samt at skyggebokse foran et spejl, sjippe, fysisk træning á la mavebøjninger o.lign., daglige løbeture og til tider let sparring i en boksering.

For amatørbokseren og den professionelle bokser drejer det sig om konstant at holde sig i form, hvilket også gøres som oven for nævnt dog i et større omfang, og dette især op til en boksekamp. Vigtigt er også at man holde sig inden for sin vægtklasse eller så tæt på, at denne kan opnås til indvejningen til et stævne eller en kamp. Det ses ofte at en bokser må sulte sig eller gå i sauna op til en boksekamp for at komme ned i sin vægtklasse. Dette er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt.

Boksetræningen bruges til at holde bokseren i en god fysisk form samt til at styrke bokserens fysik således at han eller hun minimerer risikoen for at få skader i en boksekamp, herunder især at blive knock outet. I løbet af de sidste 30 år har nye og forbedrede træningsmetoder, regler fra IBF, WBA, WBC og WBO, ny teknologi og medicinske fremskridt dog medført en mindsket risiko for at bokseren får varige skader.

Udstyr til grundlæggende boksetræning er:

  • Sandsækhandsker: Designet til at beskytte hånden mod skader ved træning på sandsæk. Disse handsker er lettere end boksehandsker, hvilket kan reducere risikoen for skader i håndledet, når man træner på sandsækken.
  • Boksehandsker: Designet til at beskytte bokserens hænder såvel som modstanderens hoved.
  • Boksehjelm: Bruges til at beskytte bokseren mod mindre synlige skader i ansigtet. Boksehjelmen beskytter ikke imod de indre skader bokseren kan pådrages ved hårde slag i hovedet. Det er vigtigt, at bokseren holder sig dette for øje således, at boksehjelmen giver en falsk tryghed, hvor bokseren vælger at tage slagene frem for at beskytte sig med paraderne.
  • Tandbeskytter: Bruges til at beskytte indersiden af kæben og læberne fra at blive flænset af tænderne, når bokseren får slag i hovedet. Tandbeskytteren beskytter ligeledes mod kæbeskader, idet dens tilstedeværelse tvinger bokseren til at holde munden lukket og herved låse den øvre og nedre del af kæben. Tandbeskytteren skal bruges både ved sparring og kamp.
  • Sjippetov: Bruges til at forbedre fodarbejde og bevægeligheden.
  • Plethandsker: Bruges af træneren ved indviduel træning af bokseren.
  • Sandsæk: Bruges til at øve unge boksere, hvor på modstanderen de skal ramme og af alle slags boksere til at træne deres kombinationer.
  • Speed-bag: Bruges til at forbedre hastigheden i hånden samt hånd-øje koordinationen.
  • Double-end-ball: Double-end-ball'en fastspændes i gulv og loft med elastikker. Denne konstruktion medfører, at ball'en let bevæger sig rundt, hvilket giver bokseren optimale muligheder for at øve sin præcision og timing.
  • Medicinbold: Bruges normalt af træneren til at kaste mod bokserens mave for at styrke mavemusklerne mod slag i maven. Medicinbolden kan dog bruges til et hav af forskellige øvelser.
  • Spejl: Bruges af bokseren til skyggeboksning.
  • Boksering: Når bokseren er i form bruges bokseringen til sparring med andre boksere.


forside   historie   fremstilling   modeller   anvendelse   anmeldelser   links   site map  
Copyright © 2005 af boksehandsker.dk. Alle rettigheder forbeholdt.